Future Fit rapport: Er din arbejdsplads fit til fremtiden?

Hvordan arbejder du med fremtiden? Og hvordan tror du, at vi arbejder i fremtiden? I vores Future Fit rapport præsenterer vi temaer og indsigter, der kan hjælpe dig med at navigere rundt i processen med at skabe fremtidens arbejdsplads.

I rapporten følger vi op på samtalen fra Trends & Traditions 2024. Her giver vi dig en række globale og nationale insights, vi synes er værd at overveje, når vi sammen skaber fremtidens arbejdsplads. Gå på jagt i følgende emner.

1) Arbejdspladsen er blevet en til en spøgelsesby
Siden lockdown er mange arbejdspladser begyndt at lide af såkaldt ‘empty desk syndrome’, hvor mange skriveborde står tomme hver dag. Hvis man venter på, at medarbejderne returnerer af sig selv, peger tallene på, at man kommer til at vente forgæves. I stedet er virksomheder nødt til at tilpasse sig en hybrid fremtid drevet af digitalisering og gøre op med sig selv, om de vil bruge pisk eller gulerod i forsøget på at øge tilstedeværelsen på kontoret.

Dyk ned i data omkring, hvordan andre forholder sig og læs om, hvad vi mener at virksomheder skal fokusere på for at skabe levende arbejdspladser.

2) Arbejde er blevet en del af vores individuelle livsstil
Arbejdslivet ændrer sig og er blevet en mere indlejret del af vores personlige livsstil. Det betyder, at vores såkaldte ’arbejdsstile’ individualiseres og mangedobles og i højere grad afspejler vores personlige præferencer fremfor organisationens rytme. Vi argumenterer for, at virksomheder derfor skal fokusere på at forstå deres medarbejderes mønstre i arbejdsrytme og behov.

Udgangspunktet kan være at stille skarpt på, hvad der gør jeres kontor pendlertiden værd – og hvad der virker bedre på hjemmekontoret.

3) Det virtuelle og det fysiske rum smelter mere og mere sammen
Chat GPT, Metaverse and tiltag som den app, du bruger til at booke frokosttid i kantinen, er alle sammen eksempler på, hvordan det virtuelle og fysiske i stigende grad integreres – også på arbejdspladsen. For at skabe en sammenhængende oplevelse på tværs af platforme er vi derfor nødt til at engagere en bredere skare af organisationens aktører og perspektiver.

Set i lyset af nutidens talent mangel argumenterer rapporten for, hvordan den fysiske arbejdsplads relaterer sig til organisationens online tilstedeværelse og formål.

4) Fremtidens arbejdsplads vil være defineret af seks generationer
Vi bliver ældre og bliver nødt til at blive pensioneret senere. Vi nærmer os derfor et scenarie, hvor vi vil have op til seks generationer på arbejdspladsen på en og samme tid. Det er derfor vigtigt, at vi forstår, hvilke generationelle behov, ønsker og ikke mindst konflikter, der udfolder sig på arbejdspladsen. Arbejdspladsens design er nødt til at rumme forskellige behov, men uden at bidrage til en fastfrosset forestilling om generationer.

I rapporten præsenterer vi data på de fire primære generationer, der tegner arbejdspladsen i dag – og peger mod en fremtidig forståelse af generationer.

5) Et skifte fra store projekter til løbende tilpasninger
Fremtidens arbejdsplads har plads til forbedringer. I takt med at forandringer finder sted i et stadig højere tempo argumenterer vi for et skifte. Et skifte fra store projekter, der dør en stille død, til løbende tilpasninger af både indretning og arbejdsgange. Vi tror, at det kræver dialog. Dialog på tværs af aktører og aspekter af arbejdspladsen.

Læs om vores bud på, hvordan denne dialog skal finde sted nu og i fremtiden.

Om HOLMRIS B8 Insight & Foresight
HOLMRIS B8 Insight & Foresight udforsker og udvikler data som kan guide samtaler, kvalificere beslutninger og etablere nye partnerskaber med et positivt aftryk og fremtidssyn.

Vi samler surveys, artikler, rapporter og akademiske kilder såvel som nye trends og buzz omkring arbejdsliv og ønsker herigennem at forsyne branchen med nye perspektiver.