Sluseholmen Skole

Fleksible miljøer til engageret læring

Sluseholmen Skole, beliggende i Københavns Sydhavn, åbnede dørene i januar 2024. Skolen tilbyder moderne undervisningsfaciliteter fordelt på fem etager og 12.500 kvadratmeter, med kapacitet til 840 elever på tre spor.

Bygningen er tegnet af JJW Arkitekter og Thing Brandt Landskab og opført af BAM Danmark, og er designet til at skabe en inspirerende ramme om læring og trivsel, understøttet af lyse, åbne rum med masser af dagslys. Indretningen skaber rammer for fleksible læringsmiljøer og aktiviteter, der forbinder eleverne med den omkringliggende natur og havnemiljø, hvilket gør Sluseholmen Skole til “Sluseholmens grønne byskole”.

HOLMRIS B8 har leveret dele af det løse inventar samt specialinventar i samarbejde med Københavns Kommune og JJW Arkitekter.