Et nyt hjem for grønne værdier
PKA Ejendomme, en del af PKA-fællesskabet, forvalter og udvikler en ejendomsportefølje på omkring 200 investeringsejendomme fordelt over hele landet. Med et stærkt fokus på den grønne omstilling og social ansvarlighed har disse værdier været en afgørende drivkraft i skabelsen af deres nye domicil.
I tæt samarbejde med PKA Ejendomme og indretningsarkitekt Annette Hayden fra FormCph har vi skabt en arbejdsplads, hvor æstetik og funktionalitet smelter sammen.
Upcycling og genbrug som nøgleelementer
Vi har leveret alt løst inventar og bidraget med unikke akustikpaneler fra Norto og a:gain, som er produceret af upcyclet resttræ fra blandt andet vinduesproduktion.
Et væsentligt element i projektet har været at genanvende eksisterende møbler. Højborde, caféborde og sofaborde har fået nyt liv med nye overflader i linoleum og kork. Resultatet er et interiør, der ikke blot er funktionelt og indbydende, men som også afspejler PKA Ejendommes stærke værdier og engagement i en grønnere fremtid.