Med fokus på gæsteoplevelsen
skaber vi indtryk, der sætter aftryk.
Ved at bringe dit hotel eller din restaurants designhistorie til live skaber vi de perfekte rammer for dine gæster. Vores mål er at sikre dig glade kunder, som kommer igen og igen.
Den luksuriøse designoplevelse. Forkæl dine gæsters sanser
At slippe hverdagen på et hotel, hvor velvære og luksus udgør den perfekte kulisse og giver én noget ud over det sædvanlige, er indbegrebet af selvforkælelse for mange.
Men vi ved også, at gæsternes krav er høje og konkurrencen skarp. Derfor sætter vi barren højt, når vi sammen med dig udvikler værdiskabende designoplevelser, der forankrer sig dybt og giver loyale og tilbagevendende hotelgæster.
Gæsteoplevelsen og den værdi, du ønsker at give dine gæster, udgør kernen i vores samarbejde. Vi inspirerer, udfordrer og bringer nye tendenser i spil samtidig med, at vi lytter til dine ønsker og behov. Igennem et veldefineret koncept bringer vi værdierne til live og skaber en fortælling, der stimulerer alle sanser.
Her giver vores viden og erfaring fra den danske såvel som den udenlandske hotelscene dig et forspring, som både vil imponere dine gæster og efterlade dem med indtryk, der sætter aftryk. Om du skal opføre et nyt motel eller forestå en gennemgribende renovering af et luksushotel, vil vores mangeårige erfaring, globale udsyn og innovative mod sikre dig et resultat, der kan noget helt særligt.
Specialdesignede oplevelser
Én af vores forcer er vores evne til at fortælle dit hotels designhistorie gennem specialdesignede møbler og interiør, som vi producerer på egen fabrik i Silkeborg. Igennem mere end 20 år har vi fremstillet unikt specialinventar med fokus på kvalitet i såvel produkt som proces – fra opmåling til levering.
Kompromisløs proces
Vi elsker design. Men vi elsker endnu mere at få design og økonomi til at mødes. Og det er det, vi gør for dig, når vi via vores viden, ekspertise, egen produktion og mange leverandøraftaler, hjælper dig med at tilbyde sanserige oplevelser til dine gæster – uanset størrelsen på budgettet.
Derudover garanterer vi dig en proces, hvor du med færrest mulige interne ressourcer og mest mulig kontrol, får den ønskede løsning. Til ønskede tid.
Mad fortjener den helt rigtige kulisse
Vores ekspertise rækker også ud i at skabe unikke rum til gæsters kulinariske oplevelser. Både i mindre og stor skala. I indretningen af en restaurant er gæsten endnu en gang i fokus, og vi skaber en rød tråd, som gennemsyrer alt fra interiør, akustik, lyssætning, gulvbelægning, dufte over stolekomfort, afstand mellem bordene til strukturen på stofservietten i skødet. Intet er overladt til tilfældighederne.
Vil du vide mere om vores Hospitality løsninger?
Kontakt os og hør, hvordan vi kan hjælpe.
Tlf. +45 75 62 24 00
Eller skriv til os
Se vores brandbook her.