Vi bliver flere og flere mennesker i verden, og vi bruger langt flere ressourcer, end jorden kan levere. Derfor bliver vi nødt til at tænke anderledes, hvis der skal være mad, cykler, møbler, ren luft og vand til alle.
Vores planet har sin begrænsning, og ressourcerne vil slippe op, hvis ikke vi bliver bedre til at designe produkter, så de kan bruges igen og igen. Dét, som spænder ben for den udvikling, hedder lineær økonomi og er grundlæggende den måde, vi producerer og forbruger produkter på i dag. Vi omdanner ressourcer og råvarer til et produkt, og når dette produkt har udtjent sin opgave, smider vi det ud. Take, make, waste.
Den cirkulære økonomi er et opgør med den måde at producere og forbruge på.
Cirkulær økonomi på 5 måder
Accenture udgav i 2015 en rapport , hvori de beskriver fem cirkulære forretningsmodeller, der viser fem praktiske tilgange til en cirkulær økonomi:
- Circular supplies
En af grundstenene i en cirkulær økonomi er at sikre at materiale inputtet til produkter er cirkulære, enten ved at bruge genanvendte eller bio-baserede materialer og/eller ved at sikre at materialerne kan genanvendes efterfølgende. F.eks. ved ikke at blande forskellige materialetyper i produktion, så man sikrer at vi kun arbejder med rene materialer. - Sharing platform eller Deleøkonomi
Er godt eksponeret i medierne og af mange udråbt til løsningen på alverdens udfordringer. Der er ingen tvivl om, at deleøkonomi har et stort potentiale, men det er ikke her, vi kommer til at se de næste store revolutioner. Der findes mange nye og interessante idéer – se eksempelvis Husqvarna Battery box - Product Life Extension
Særligt denne kategori har fået mange til at kalde cirkulær økonomi for gammel vin på nye flasker, da denne forretningsmodel ’bare’ handler om at bruge ting igen. Eksempelvis secondhand sales, som vi i Danmark har helt tæt inde på livet. Vi er en nation af kræmmere, og du finder genbrugsbutikker og loppemarkeder i hopetal. Dog er systematisk genbrug en helt anden snak. - Product as a service
Hvorfor eje når du kan leje? Grundlæggende har deleøkonomien meget til fælles med product as a service. Den store forskel er eksklusiviteten. Når du lejer, eksempelvis møbler, ønsker du at have de samme fordele, som hvis du havde købt møblerne. Du kan altså bruge møblerne, som du ønsker og når det ønskes i modsætning til deleøkonomien, hvor der er flere hensyn at tage. - Resource recovery & recycling
Grundlæggende en meget gennemtænkt model. Her har du fra dit produkts fødsel taget højde for at undgå affald. Eksempelvis det danske flaskepantsystem. Et speciallavet affaldssystem designet til produktet. Udover modeller som pantsystemet, er Industriel Symbiose også en del af denne kategori, hvor affald fra en virksomhed indgår som ressource i en anden.
Hvorfor er alt ikke cirkulært?
Mange virksomheder har bygget deres forretningsmodel op omkring at sælge et produkt, og når det går i stykker, eller kunden smider produktet ud, kan virksomheden sælge en ny enhed til kunden. Med dette fokus er cirkulær økonomi en stor sten i skoen på de virksomheder, der ikke omstiller sig. Grundlæggende handler cirkulær økonomi jo netop om at:
- Begrænse produktion
- Og dermed undgå CO2 (og andre drivhusgasser)
- Sætte en stopper for den vanvittige mængde affald, vi producerer
Det betyder naturligvis, at de virksomheder, hvis forretningsmodel bygger på lineær økonomi, vil tabe, når resten af verden har omstillet sig.
Men grundlæggende er der jo ikke noget nyt i det. Da Henry Ford i 1928-29 præsenterede verden for en bil, som ikke kun var forbeholdt eliten, døde hele markedet for hestevogne og alle de underleverandører, som hestevognsindustrien var afhængig af.
Den helt store udfordring ved systematisk genbrug og i det hele taget genanvendelse, er at sikre at de færdige produkter kommer tilbage til producentledet igen, når forbrugerne er færdige med at bruge dem. Dette kaldes et ”take-back” system og her er udfordringen ofte, at returlogistikken koster mere end anskaffelsen af nye materialer. Det er dyrt at hente de gamle ressourcer. Dyrere end at købe nye.
Produkter skal designes til cirkularitet
Dér er vi dog ikke endnu. Langt de fleste virksomheder har endnu ikke integreret det cirkulære mindset i deres forretning. For i langt de fleste brancher kan det lige nu bedre betale sig at lave nye produkter af nye materialer, som ikke har været genanvendt før. I bund og grund drejer det sig om, at virksomhederne generelt er bygget op omkring, at der kommer nye ressourcer ind i den ene ende af fabrikken, og ud kommer produkter klar til salg i den anden ende.
Umiddelbart skulle man tro, at det er nemt at lave nye produkter af gamle produkter, men det er to helt forskellige forretningsmodeller. Tag for eksempel tøjindustrien. Når først et par bukser er produceret, er det ikke just nemt at lave det om til en bluse. Derfor er design så uhyre vigtigt i den cirkulære økonomi. Design er meget mere end æstetik. Design afgør, om et par bukser kan optrævles og laves til nyt materiale, som kan bruges til et nyt stykke tøj efterfølgende.
Design er en vision om, hvordan et produkt skal bruges – også efter den første forbruger er færdig med det.
Er der penge i at være cirkulær?
Et andet aspekt, som besværliggør en cirkulær økonomi er, at kun de færreste virksomheder kan få en rentabel forretning ud af at hente deres gamle produkter igen. Og forbrugerne gider ikke aflevere produktet. Folk gider dårligt nok aflevere tomme flasker, de har betalt pant for. En gammel bil kan du altid komme af med, da skrot prisen er så høj, at de fleste gerne vil bruge tid på det. Men hvad med et gammelt køleskab? Ingen vil have det, når det ikke virker mere. Der mangler en løsning, der giver køleskabet en værdi, selv når det ikke virker, men alene i kraft af sine materialer. Det kan gøres på mange måder.
Design er, som tidligere nævnt, en mulighed. Tænk hvis køleskabet var designet til at blive skilt ad, så man kunne få fat i de materialer, det var lavet af, uden at det ville koste en arbejdsuge pr køleskab. For eksempel anslår man, at der er 25 tons guld gemt i diverse mobiltelefoner, som ikke bruges mere. 25 tons!
Man behøver næppe være en særlig dygtig forretningsmand for at finde ud af at sælge det med fortjeneste. Problemet er bare, at guldet er gemt i 250 millioner mobiltelefoner, som ligger i private hjem rundt om i hele verden. Guldet er gratis, du skal bare lige selv hente det.
Pant på produkter – også møbler
En anden løsning er at sætte pant på produktet. Det har man gjort i Frankrig, hvor de har eksperimenteret med pant på møbler. Nogle få brancher er så heldige, at deres produkter kan gensælges, og dermed er der incitament for, at gamle produkter kan hentes ved kunden. Kunden slipper på den måde for besværet med at håndtere de gamle produkter og får endda lidt penge ud af salget.
Opgør med ejerskab
En helt tredje mulighed er et opgør med ejerskabet. Igennem leje slipper man for at skulle forholde sig til, at produktet har en værdi, efter man er færdig med det. Man betaler kun for det, mens man bruger det, og derefter skal man ikke bekymre sig om bortskaffelse.
Producenten ved, at dette produkt skal hentes igen på et tidspunkt, og heri opstår der et incitament for producenten til at arbejde med at recirkulere det brugte produkt.
Med hensyn til guldet i mobiltelefoner kan det ikke betale sig at hente det, fordi det ligger 250 millioner forskellige steder. Men når en producent allerede fra starten ved, at et produkt, som lejes ud, kommer retur en dag, så kan det betale sig at lave en arbejdsgang, hvor de værdifulde ressourcer bliver taget ud af produktet og genanvendt på ny. Alt har værdi, så længe det er designet til at kunne recirkuleres som produkt og/eller som oprindelige materialer.
