Redesign af domicil giver bedre fleksibilitet og fællesskab
Et ønske om en fremtidssikret og attraktiv arbejdsplads ligger bag det nye redesign af Deloittes domicil i Odense. Den markante bygning, der ligger ned til Tværkajen med en fantastisk udsigt over Odense Havn, er opgraderet til en lys, moderne og indbydende arbejdsplads med fokus på fleksibilitet og fællesskab.
Alle arbejdspladser er rykket ud langs vinduerne hele vejen rundt, så alle medarbejdere får glæde af udsigten, mens midten af bygningen – på den allerbedste lokation – danner ramme om at mødes og arbejde eller være sociale sammen på nye måder, fx i fredagsbaren og juicebaren eller i de mange zoner med bløde loungemøbler.
Mikset mellem faste arbejdspladser og inbetween spaces giver mulighed for et optimalt flow i løbet af arbejdsdagen, samtidig med at der er plads til at arbejde uforstyrret i de nyindrettede kontorer, telefonrum og grupperum. Brug af lyse tæpper, naturmaterialer, polstrede tekstiler og smukke pastelfarver gør hele domicilet til et spændende, indbydende rum at træde ind i.
Partner hele vejen rundt
Holmris B8 har i samarbejde med Anne Quist design stået for hele det store projekt med at redesigne Deloittes domicil – lige fra første tanke til sidste skrue.
Vi har blandt andet stået for:
- Rådgivning og udvikling af redesign.
- Møbelstrategi – hvilke kunne genbruges, hvilke skulle upcykles, hvilke skulle videresælges, og hvor skulle der være nye møbler?
- Upcykling af eksisterende møbler – blandt andet i kantine og køkkener, så de matchede visuelt med resten af huset.
- Salg og donation af virksomhedens eksisterende møbler.
- Tegning og bygning af al specialinventar – blandt andet kaffebar, juicebar, fredagsbar og receptionsskranke.
- Levering og montering af nye møbler samt kabling.