Møbler til tiden
Da DSB for første gang samlede flere forskellige lokationer i ét fælles domicil i København, vandt HOLMRIS B8 udbuddet om at levere samtlige møbler til den dynamiske og mere moderne arbejdsplads, DSB ville skabe. Og samarbejdet kørte i den grad på skinner.
DSB valgte HOLMRIS B8 på grund af vores evne til at omsætte den fastlagte designlinje til smukke, funktionelle møbler af høj kvalitet. Derudover kunne vi tilbyde møbler certificeret med den højeste miljømærkning og give DSB sikkerhed for, at de valgte møbler kunne genbestilles år senere, hvis behovet opstod.
Fra starten leverede HOLMRIS B8 kreative og funktionelle løsninger, der levede op til vores forventninger 100%. Vi mødtes ofte i løbet af projektet og diskuterede løsninger, og havde vi ændringsforslag, blev de straks indarbejdet i planen. Lotte Ebbeskov, strategisk indkøber hos DSB.
HOLMRIS B8 leverede og installerede derfor møbler til 1.250 arbejdspladser, 90 multirum, 60 mødelokaler, kantine med plads til 350 personer, kursuslokaler og læsesale med bl.a. arbejdsborde fra Genese-serien, HOLMRIS B8’s egne Q20 borde og stole fra italienske Arper og norske Håg – sidstnævnte valgt på grund af dens høje garanti. 16 loungeområder blev ligeledes udstyret med 1493 miljøcertificerede møbler fra Arper og Offecct.
Derudover specialudviklede vi et skab til hver eneste arbejdsstation, som imødekom præcis de ønsker, DSB havde til udformning og materiale.
Trods en meget stram tidsplan blev alle møbler leveret og installeret til den store indflytningsdag, hvor 1.250 medarbejdere havde første arbejdsdag i det nye domicil. Søndag aften, dagen før indflytningen, gik to af vores kontaktpersoner fra HOLMRIS B8 rundt og tjekkede, at alt stod knivskarpt. Det var en fornøjelse at arbejde sammen med teamet fra HOLMRIS B8, og vi vidste med sikkerhed, at med det engagement, de lagde for dagen, ville vi uden tvivl nå i mål til tiden. Lotte Ebbeskov, strategisk indkøber hos DSB.
Og alt blev nået præcis til tiden – uden fejl eller mangler. Siden indflytningen i DSB’s nye domicil i 2013 er HOLMRIS B8 fortsat med at levere møbler til den voksende medarbejderstab i DSB – alt lige fra lamper over skraldespande til skriveborde.