Flere undersøgelser viser, at støj er én af de største gener for medarbejdere i storrumskontorer. En undersøgelse fra Det Nationale Forskningsinstitut for Arbejdsmiljø* viser, at 52 % af medarbejderne har svært ved fastholde koncentrationen i et rum med uønskede lyde fra kollegers samtale, ringende telefoner og støjende air condition anlæg.
Men de åbne vidder giver også mange fordele, som fx vidensdeling, innovation og social interaktion, og der findes mange måder at minimere støjen på og skabe rum til fordybelse. Måske vil du af vanens magt gribe ud efter skærmvægge, som både skærmer for privatliv og uønskede lyde. En anden løsning kan dog være en funktionel akustikløsning, hvor du ved at indrette med møbler både mindsker støj og får en indretning, der kan bruges aktivt og tjener flere formål.
Men er møbler lige så gode akustikdæmpere som traditionelle skærmvægge? Det har vi i samarbejde med tekstilvirksomheden Gabriel fået undersøgt.
Møbler som støjdæmpere
Den tyske ingeniørvirksomhed Müller BBM har målt**, hvor meget støj to HOLMRIS B8 soft seating kollektioner minimerer og sammenlignet resultaterne med klarificerede klasse A skærmvægge.
Det drejer sig om soft seating kollektionerne IGLOO Hub, som er udviklet i samarbejde med AART Designers, og TWEET, designet af Hans Thyge & Co. Begge kollektioner er skabt med stort fokus på akustik.
En IGLOO Hub med det bæredygtige tekstil Cura*** fra Gabriel svarer til samme akustikreduktion som fire rektangulære klarificerede klasse A skærmvægge.
En højrygget 2-personers TWEET sofa med Cura tekstil fra Gabriel svarer til samme akustikreduktion som 1,5 rektangulær klarificeret klasse A skærmvæg.
Grunden til den effektive akustikeffekt skal findes i de to sofasystemers stelopbygning med en konstruktion i stål med en lydabsorberende kerne i siderne på sofaerne mellem inder- og ydretekstilet.
Et rum i rummet
Udover at virke støjdæmpende på kontoret, på skolen eller andre områder med mange aktiviteter, kan både TWEET og IGLOO Hub skabe et rum i rummet. Et afgrænset område, der danner de perfekte rammer til vidensdeling, fokus, korte møder og pauser, uden at det kræver ændringer i bygningens rumdeling.
Tværtimod er det en nem måde at skabe rum til flere forskellige aktiviteter samtidig med, at uønskede lyde absorberes i møblernes tekstil og konstruktion.
*Kilde: https://www.djoefbladet.dk/artikler/2017/8/hver-anden-d-oe-jer-med-st-oe-j.aspx og https://arbejdsmiljodata.nfa.dk/downloads/Fakta_om_Arbejdsmiljoe_og_Helbred_2018_01_29_v3_FINAL.pdf
** Alle beregninger er foretaget på fritstående elementer. De to største flader af skærmvægge er inkluderet i beregningerne. Område-areal fx 3,84 m². ISO 354 and ISO 11654 er benyttet som basis for beregningerne.
***Cura er en tekstiltype fra Gabriel, som består af 98% genbrugspolyster udvundet af brugte plastikflasker. Cura er desuden mærket med EU-blomsten og Øko-Tex certificeret.