HOLMRIS B8’s Donationsnetværk kåret som Børsen Bæredygtig Case
Vi er rigtig stolte over, at Børsen Bæredygtig har udvalgt vores take-back system ’Donationsnetværk’, hvor vi genanvender kunders brugte møbler på flere forskellige måder, som én af Børsen Bæredygtig Cases.
Børsen Bæredygtig sætter løbende fokus på de virksomheder, der gør det særlig godt på den grønne front. Børsen vil med Børsen Bæredygtig Cases hylde endnu flere virksomheder, der med konkrete projekter skubber til den grønne omstilling.
Antallet af indstillinger til at opnå denne hyldest oversteg ifølge Børsen Bæredygtig alle forventninger, og vi er derfor utrolig taknemmelige og glade for, at redaktionen og advisory boardet pegede på vores Donationsnetværk som ét af de 50 projekter, der kan kalde sig Børsen Bæredygtig Case.
De vindende projekter er de projekter, der på bedste vis kan skaleres, er forretningskritiske og har en positiv effekt på omverdenen.
Hvad er Donationsnetværket?
Siden starten i 2015 og frem til ultimo februar 2022 har Donationsnetværket reddet mere end 83.867 møbler fra udsmidning.
Når vi hjælper vores kunder af med deres overskydende møbler, sker det igennem tre former for genanvendelse:
- Opkøb, istandsættelse og gensalg
- Genbrug: Vi donerer møblerne ved at sende et møbelkatalog ud til vores Donationsnetværket med ca. 1.800 e-mailadresser (skoler, frivillige foreninger og velgørende organisationer). Her afsætter vi så mange af møbler som muligt til videre brug.
- Er der mod forventning inventar som ikke kan genbruges eller afsættes i Donationsnetværket, bliver resterne kildesorteret efter miljøforskrifterne og kørt på genbrugspladsen.
Donationsnetværket er gratis at være del af, og donationsmodtagerne betaler kun for fragten af møblerne til deres matrikel. Donationsgiveren betaler 7.500 kr. i administrative omkostninger til os for at koordinere donationen samt udarbejde en miljørapport med dokumentation for møblernes videre færd.
Med Børsen Bæredygtigs blåstempling af vores projekt arbejder vi på at mindske antallet af skrottede møbler endnu mere, og målet er at nå i alt 100.000 donerede møbler inden udgangen af 2022.