Skånes storslåede natur skaber den røde tråd i Quality Hotel Views stilrene design og indretning.
I januar 2016 slog Quality Hotel View i Malmø dørene op til 18 etagers wauw-oplevelse.
På det nyopførte fire-stjernede hotel er det et gennemgående fokus at forkæle alle gæsternes sanser. Udover at have Skånes smukkeste udsigt er der lagt store ambitioner og tanker i designet og indretningen af såvel de 302 værelser som de to restauranter, bar/loungeområder og topprofessionelle møde- og konferencefaciliteter med plads til 1.000 mennesker.
Skånes natur som inspirator
Hotellets designkoncept tager udgangspunkt i Skånes smukke natur, og gule rapsmarker, nypløjede marker, hvidpudsede facader og sorte tagrygge er derfor gengivet i farver, materialer og stemninger i en tidsløs, men moderne stilart.
Design- og indretningskoncept er udviklet af de svenske arkitekter Murman arkitekter, mens vi har leveret alt løst og fast inventar til værelser, mødelokaler, konferencesale, to restauranter og bar/lounge-områder.