I tråd med at vi skaber rum til mennesker og vil være frontrunnere på den bæredygtige omstilling af møbelbranchen, er vores kundejulegave i år en håndsrækning til socialt udsatte og klimaet.
Derfor:
- Donerer vi 50.000 til Hjemløs i Aarhus
- Donerer medarbejderne varmt overtøj til hjemløse i Aarhus
- Planter vi 2.840 træer
Vi donerer 50.000 kr. til Hjemløs i Aarhus
Vi har doneret 50.000 kroner til den frivillige organisation Hjemløs i Aarhus, som ildsjælen Rikke Sejthen driver.
Rikke er ved at spare sammen til food truck, som kan være et ’rullende hjerterum’ for byens hjemløse. Et sted, hvor de kan møde frivillige, der vil dem og har tid til en snak. Food trucken skal desuden være stedet, hvor foreningen vil fejre fødselsdag for alle hjemløse fødselarer. En smuk tanke, vi gerne vil støtte.
Medarbejderne donerer varmt overtøj til de hjemløse
På alle vores seks lokationer i Danmark har medarbejderne i HOLMRIS B8 indsamlet varmt overtøj, vanter, huer og skibukser, som de sammen med ønsket om en glædelig jul og varmere vinter har overleveret til Hjemløse i Aarhus.
Vi planter træer
Vi har købt 2.840 træer, og vores gode samarbejdspartner Growing Trees Network har allerede plantet dem i en ny, fredet skov ved Næstved.
Træerne optager noget af den CO2, vi udleder, og er på den måde med til at passe på vores klima. Samtidig er træer med til at sikre rent grundvand, større biodiversitet og flere naturoplevelser for mennesker.
Med denne julegave ønsker vi dig og dine kære en glædelig jul og et rigtig godt nytår.