Turnkey-løsning til Netcompanys nye hovedkontor
Med over 1.600 ansatte fordelt på tre lokationer var der brug for en smidig flytning orkestreret af en skarp projektledelse, da IT-virksomheden Netcompany skulle samle sine københavnske medarbejdere i ét nyt fælles og topmoderne kontor i hjertet af hovedstaden.
Både flytningen, projektledelsen samt leveringen af nye møbler, produktionen af specialinventar og upcyclingen af eksisterende møbler varetog HOLMRIS B8. Alt i tæt samarbejde med Netcompany og arkitekt, Tine Mouritzen, fra Colliers. Flytningen skete i samarbejde med First Mover Group.
For at undgå tabt arbejdstid for Netcompanys mange medarbejdere koordinerede HOLMRIS B8 en effektiv flytteproces hen over 10 dage i påsken.
Her sørgede HOLMRIS B8 for, at
- Samtlige arbejdsstationer blev flyttet fra de tre tidligere kontorer til det nye domicil
- Nye møbler blev levereret og installereret
- Eksisterende hæve-sænkborde fik monteret nye bordplader for at matche med den nye indretning
Alt i alt sikrede et treholdsskift af dygtige montører, at det nye kontor var klar til indflytning og ibrugtagning inden for deadline.
Allerede fire måneder før selve flytningen sørgede HOLMRIS B8 for at ompolstre de 1.000 kontorstole, der skulle genbruges på den nye lokation. Stolene blev hentet i puljer af 50 og kom løbende retur for at skabe mindst mulig forstyrrelse i det daglige arbejde. Se denne video af netop dette:
Farah Zamzam, Head of Facility Management & Workspaces hos Netcompany, siger om samarbejdet:
‘HOLMRIS B8 har ydet en varm, professionel og excellent service fra idé, til mock-up, fra finjusteringer til eksekvering. Vi står nu med Danmarks flotteste hovedkontor, godt hjulpet på vej af HOLMRIS B8.’
Plads til fællesskab
Udover at det nye domicil skaber bedre betingelser for virksomhedens vækst og har givet dem en meget central beliggenhed, så kan det nye domicil også i højere grad danne rammerne om Netcompanys fleksible måde at arbejde på.
André Rogaczewski, medstifter og CEO i Netcompany, siger i en artikel på virksomhedens egen hjemmeside:
“Vi kan i de nye lokaler indrette os helt efter vores DNA og skabe unikke miljøer, hvor der er plads til, at man kan sidde med sit projektteam og udfolde sine ideer. Samtidig har noget af det vigtigste for os været at gøre plads til sociale aktiviteter og arrangementer. I Netcompany har vi et unikt sammenhold, og jeg tror ikke, at der findes et sted i IT-branchen, som prioriterer det sociale højere end os.”
Tine Mouritsen, Director and Head of Workplace & Project Advisory hos Colliers, har udtænkt den nye indretning, som bl.a. tæller fleksible arbejdszoner med plads til uformelle møder og sparring samt en stilfuld fredagsbar, hvor medarbejderne kan samles til en festlig stund. Fredagsbaren er en del af al det specialinventar, som HOLMRIS B8 har stået for. Udover fredagsbaren omfatter specialinventaret også alkover, kupéer, receptionsskranke og lameller, og på vores eget snedkeri i Silkeborg har vi bygget elegante kaffestationer formet som halvmåner i bruneret messing.