Fra februar ruller et nyt 3-årigt forsøg ud over 46 af landets folkeskoler. Faget ’Teknologiforståelse’ skal gøre elever fra 1.-9. klasse klogere på alt fra algoritmer til datasikkerhed. Få indblik i hvordan skolen bedst indrettes til det nye fag.
”Formålet med det nye fag er at give folkeskolens elever en bred teknologisk forståelse og konkrete kompetencer i forhold til at navigere og være aktive forbrugere i en digitaliseret verden. Og samtidig skal faget være med til at forme nogle af fremtidens IT-specialister.”
Sådan fortæller Lasse Remmer, der er It-didaktisk konsulent i Future Classroom Lab og en af hovedkræfterne bag udviklingen af det nye fag. I første omgang er der tale om et 3-årigt forsøg på 46 folkeskoler fordelt på 32 kommuner over hele Danmark.
I løbet af forsøgsperioden skal det undersøges, hvordan teknologiforståelse kan indgå som en obligatorisk del af undervisningen – enten som selvstændigt fag eller som en del af folkeskolens eksisterende fag.
Flere vinkler på Snapchat
Konkret skal faget teknologiforståelse give eleverne kompetencer inden for fire områder:
- Digital myndiggørelse
- Digital design og designprocesser
- Computational tankegang
- Teknologisk handleevne
”De fire kompetenceområder skal spille sammen i længerevarende projektforløb, der fx belyser ét emne fra flere vinkler. I stedet for at bandlyse telefoner i skolen, fordi eleverne er for meget på Snapchat, vil faget kunne tage udfordringerne med mediet op sammen med eleverne,”
siger Lasse Remmer og fortsætter:
”Det kan fx betyde, at eleverne i undervisningen både får viden om Snapchat som medie og forretning, hvordan de beskytter deres data, og hvorfor mediet kan virke forstyrrende i undervisningen – og samtidig lærer at kode en lille dims, der kan slå mediet fra, så telefonen stadig kan bruges til andre ting i klassen.”
Ny arbejdsmetode
Ud over konkrete teknologiske kompetencer introducerer faget ifølge Lasse Remmer en ny måde at arbejde på i folkeskolen.
”For at kunne komme helt rundt om de teknologiske problemstillinger – både teoretisk og praktisk – vil eleverne i faget arbejde mere iterativt og i små loops sammen med andre ud fra en design thinking-metode. Det vil sige, at eleverne hurtigere skal nå frem til et resultat, afprøve det, få feedback og gå tilbage for at justere produktet for så at afprøve det igen.”
Stiller nye krav
Den nye måde at undervise på stiller andre krav til, hvordan skolen kan indrettes bedst muligt, og her peger Lasse Remmer især på disse tre tendenser:
- En større bevidsthed om styrkerne ved skolens forskellige, eksisterende faciliteter – og hvordan de kan bringes bedst i spil. Hvordan kan jeg fx bruge billedkunstlokalet i en matematisk sammenhæng? Hvad lærer jeg bedst i de traditionelle klasserum foran tavlen, og hvornår er der behov for at gå i sløjdlokalet? Her anbefaler Lasse Remmer at opsætte visuelle guides, der hjælper eleverne godt på vej.
- Derudover bliver der behov for at indrette mere multifunktionelle rum og forskellige læringsmiljøer, som eleverne kan gå til og fra. Det traditionelle klasserum fungerer godt til teoretisk undervisning, men når den viden skal sættes i spil, fungerer andre læringsmiljøer bedre: fx værkstedsfaciliteter, en lille indrettet krog på skolen, krea-områder, måske et stort fællesrum eller steder uden for skolen, hvor det er godt at få anderledes ideer.
- I forlængelse heraf vil der blive behov for multifunktionelle møbler, der kan facilitere forskellige processer: Hvis det drejer sig om en præsentation, kan det fx være relevant med forskellige rum og siddepladser, overflader man kan sætte ting på og skærme til visuelle præsentationer.
