Oplevelsesrig destination med stjernedrys
For anden gang på ét år har Scandic åbnet endnu et hotel i København. I efteråret 2018 blev snoren til Scandic Kødbyen klippet, og i august 2019 kunne det gennemrenoverede Scandic Falkoner Hotel slå dørene op.
Begge gange har HOLMRIS B8 haft fornøjelsen af at samarbejde tæt med Scandic-kæden og Koncept Arkitekter i Stockholm og denne gang været med til at realisere et oplevelsesrigt hotel for både gæster og borgere på Frederiksberg.
Det åbne hotel
For med Scandic Falkoner har hotelkæden ønsket at skabe en destination. Ikke kun for gæster, der bor på hotellet, men i lige så høj grad for de lokale. Det er bl.a. gjort med en café og restaurant ud mod Falkoner Alle, som skal trække forbipasserende ind til hotellets offentlige områder.
Her kan de gå på opdagelse i et univers under temaet ’Backstage meets stardust’, som henviser til husets historie centreret omkring showbiz og underholdning i tilhørende legendariske Falkoner Sal.
Med dansk design i mørke, varme toner og atmosfærefyldte referencer til film og teater, som masker, gamle filmplakater og biograf-facadeskilte, byder det nye Scandic Falkoner indenfor til meget mere end blot en seng at sove i.
Samarbejde på højt niveau
I samarbejde med 73 leverandører har HOLMRIS B8 har været ansvarlig for møbleringen af de 334 værelser, 12 mødelokaler, restaurant med plads til 350 mennesker, cocktailbar, café samt de to event-sale, hvor den største har plads til knap 3.000.
Marianne Pedersen, Pre opening Project Manager hos Scandic siger:
”Samarbejdet med HOLMRIS B8 har været fantastisk. Vi har efterhånden arbejdet sammen i mange år, så vi ser HOLMRIS B8 en ligestillet samarbejdspartner, hvor vi ved fælles hjælp får styret projekterne i mål. Der er aldrig noget, der ikke kan lade sig gøre, så vi føler os i meget trygge hænder.”