UMEUS

Attraktive kollegier i København sætter fokus på fællesskab

I moderne, lyse rammer har kollegielivet for Københavns studerende nu fået en gevaldig opgradering i det nye co-living concept UMEUS. Bag de nye kollegieboliger, som på Amager og i Nordhavn tilbyder en helt ny måde at leve og studere sammen på, står byudviklingsvirksomheden NREP. Norm Arkitekter har designet UMEUS, mens HOLMRIS B8 har leveret alle møbler samt løst og fast inventar til begge lokationer.

UMEUS er en sammentrækning af You, Me & Us – og netop kombinationen af det individuelle studieliv med attraktivt fællesskab er i særligt fokus i kollegieboligerne. Begge lokationer tilbyder flere hundrede studieboliger indrettet med HOLMRIS B8 customized senge, skriveborde, reoler og garderobeskabe – alt hvad en studerende har brug for i det daglige liv. Derudover kan fællesskabet dyrkes i en række fællesområder, der tilbyder komfort og adgang til det søde studieliv: lige fra køkkener, café og loungeområde til læsesal, fitnessrum, mødelokaler og terrasser – alt samlet på ét sted.

Studieliv i lyse rammer
I UMEUS er der højt til loftet og masser af dagslys med store vinduespartier, og i indretningen er der skabt moderne kontraster mellem lyse materialer, rå beton og varme tekstiler, der giver en lys og indbydende atmosfære til studielivet.

Lamper fra Muuto giver en smuk belysning i alle rum, og i læsesalen er der mulighed for ro og koncentration ved individuelle, customized HOLMRIS B8 skriveborde i lyst træ og biblioteksstolen fra Labofa. Samtidig tilbyder bløde, højryggede lænestole i brunlige nuancer fra +Halle en hyggelig læsekrog.

I fælleskøkkenerne kan maden tilberedes i hyggeligt samvær over kogeøerne i stål og hvide materialer eller ved langbordene på skamler fra Menu, mens det hyggelige og festlige studieliv kan dyrkes over en cappuccino eller en drink i caféen på caféstole fra Hay – omgivet af lyse træsorter og grå beton med udkig til det pulserende storbyliv uden for vinduerne.

UMEUS Amager åbnede i oktober 2021, mens UMEUS Nordhavn åbnede i februar 2022. Der er flere UMEUS-lokationer på vej i Københavnsområdet.