SERVICE

Klimatal på møbler

Få præcis viden om møblernes CO2e-udledning.

Med et veldokumenteret tal på hvor meget hvert møbel koster på klimakontoen kan vi hjælpe dig og dine kolleger i målet mod at nedbringe mængden af drivhusgasser og blive CO2e-neutral.

Er fokus på klimaregnskabets scope 3, har du brug for eksakt viden om jeres leverandørers klima-aftryk. Derfor tilbyder vi som nogle af de første i møbelbranchen et konkret klimatal på hvert eneste af jeres møblers CO2e-belastning.

Du kan både få tal på nyindkøbte møbler samt eksisterende møbler, så du kender det totale klimatal for hele virksomhedens møblement.

Veldokumenterede tal
Vi anvender et gennemtestet redskab udviklet af den danske og uvildige konsulentvirksomhed Målbar til at udregne hvert møbels klimatal.

Beregningerne bygger på møbelproducentens oplysninger om møblets

  • Vægt
  • Spild
  • Materialer
  • Transport
  • Eventuelle certifikater for bæredygtigt træ
  • Styrke og holdbarhed

Tallene vurderes ud fra EU’s nye standard for varers fodaftryk, PEF (Product Environmental Footprint).

Et klimatal skal dog ikke udgøre hele vurderingsfundamentet, når du skal træffe møbelvalg. Det er stadig vigtigt at vælge møbler af høj kvalitet med en lang holdbarhed og et design og en funktionalitet, som imødekommer dit behov.

Ønsker du at få præcis viden om møblernes CO2e-udledning?

Kontakt os og hør, hvordan vi kan hjælpe.
Tlf. +45 75 62 24 00
Eller skriv til os

Vi tilbyder også en omfattende take back-løsning.