Aktivitetsbaseret rum til grundskolen

Både elever og lærere præsenteres for et væld af aktiviteter i grundskolen. Det stiller store krav til skolens indretning og de studerendes mulighed for fleksibilitet. Der skal være plads til faglig fordybelse, til at samarbejde i større og mindre grupper, til projektarbejde og til fysisk udfoldelse og leg.

Vi har kogt skolens hverdag ned til fem overordnede læringszoner, som er vores udgangspunkt,
når vi skaber rum til både lærere og elevers behov.

De fem zoner er:

De gode rammer til
FORMIDLING

Formidling er en zone, som primært fokuserer på, at give de bedste betingelser for envejskommunikation fx lærerintroduktionen eller præsentationer fra elever. Zonen skal indrettes efter, at der er én eller få, som formidler stof til en større gruppe tilhørere.

Formidlingszonen kan fx være klasserummet, hvor bordene står i lige rækker med front mod tavlen. Man kan også arbejde med en formidlingszone, hvor eleverne er placeret på en amfitrappe, eller måske er det bare et gulvtæppe, som markerer formidlingszonen.

Oftest er elevens formidling til andre den aktivitet, som elever lærer allermest af

Skab plads til
SAMARBEJDE

I denne zone foregår mange typer af aktivitet fx gruppediskussioner og fælles opgaveløsning. Kendetegnene er interaktion og samtale, og derfor indrettes zonen oftest med front mod hinanden og i et miljø, hvor snak er velkommen. Samarbejdszoner skal kunne rumme forskellige gruppestørrelser – fra arbejde i par til store gruppeopgaver. Det bedste resultat opnås med et varierende landskab af samarbejdszoner. Indret både med højborde, klassiske gruppeborde, bløde siddeløsninger – og både uformelle og mere formelle indretninger.

Vi har nemmere ved at skabe et godt samarbejde, når vi kender det endelige mål for opgaven.
Dermed kan vi fokusere mere på produktet frem for processen

Rum i rummet til individuel
FORDYBELSE

Når man skal sætte sig ind i nyt, fagligt stof eller løse en kompliceret opgave, kan der være brug for rum til ro og dyb koncentration. Individuel fordybelse er en zone, som giver en pause fra skoledagens mange input, og hvor eleven kan holde fokus på én aktivitet.

Her indbydes til ro, og der tages højde for individets behov for en personlig arbejdsplads. Derfor er det også positivt, hvis du tænker individuel fordybelse som mange forskellige typer af pladser. Det kan være en ”kontorplads” ved vinduet, en siddehule, en god lænestol eller en elevplads med en mobil afskærmning. Samtidig kan nogle elever have brug for total ro og afskærmning, og for andre kan det fungere fint at sidde i et større rum.

Vidste du, at evnen til at holde fokus daler efter 10 minutter?

Store armbevægelser og
HANDS ON

Hands On er værkstedslignende aktiviteter. Her er undersøgelse og produktion i centrum, her ideudvikles og afprøves. Zonen kan både findes i de klassiske faglokaler, men bør også være tilgængelig for eleverne i de resterende fag. I denne zone skaber man præsentationer, prototyper og modeller, som kan understøtte undervisningen. Der er fokus på opbevaring og materialerigdom, som inspirerer elevernes kreativitet og understøtter undervisningen med taktile elementer.

Store skriveflader til brainstorm, proces- og skitesetegning vil også typisk ses i en Hands On zone til at understøtte ideudvikling og projektundervisning.

Det har en positiv effekt for elevernes trivsel og faglige udvikling,
når undervisningen forholder sig til virkeligheden og er praksisnær

Ro, leg, afslapning og
PAUSE

Her er der fokus på afkobling, leg, fritid og afslapning. For mange elever foregår pausetiden i uderummet, men enkelte indendørselementer har en positiv effekt på eleverne. Har en elev behov for at ”trække sig” i løbet af dagen, er denne zone også ideel til dette. Pausetid kan både være tid for sig eller sammen, og der bør være mulighed for begge dele.

Ofte er elevernes ophold i bestemte områder styret af, om de har undervisning eller pause. Det kan dog være positivt, at have rum og indretninger, som ikke skal associeres med undervisning, men blot er elevernes frirum og deres domæne.

Vidste du at det at holde pause har en betydelig effekt på elevernes præstationer?

Når vi arbejder med de fem zoner, sikrer vi, at de aktiviteter, der oftest finder sted i løbet af en skoledag på tværs af alle fag, har optimale forudsætninger for at blive en succes.

Tæt dialog
Gennem en tæt dialog med dig klarlægger vi din skoles forståelse af de enkelte zoner og kommer tættere på en løsning, som passer til netop jer.

 

Vi tror nemlig ikke på, at der er én rigtig måde at skabe rum på.
Vi tror på, at mennesker er forskellige, og derfor skal skoler også være det.

Dit projekt er i sikre hænder hos os

Om det er møblering af en helt ny skole, en langsigtet plan for skolens indretning eller supplerende borde og stole til eksisterende klassesæt – vi har prøvet det før og gør det gerne igen. Erfarne projektchefer er din garanti for, at vi kan løfte projektet sammen. Fra de første tanker og idéer til levering og montering.

Vi har et stort leverandørnetværk og tre egne fabrikker.

 

Det giver dig landets største sortiment af både design- og standardvarer. Hvis du ikke kan finde en standardvare, som passer til dit projekt, er specialinventar standardkost hos os. Vi skræddersyr dit ønske.

Vi er LEARNING

Hos HOLMRIS er vi opdelt i segmenter. Det betyder for dig, at:

  • Din kontakt hos os arbejder med skoler – og kun skoler. Du får en sparringspartner, som gennem deltagelse på skolemesser og diverse foredrag har styr på tidens tendenser og forstår de pædagogiske strømninger.
  • Du får møbler, som er produceret til skolebrug, og som kan tåle de knubs og det slid, som naturligt udspiller sig i hverdagen.
  • Vi er fleksible med levering og montering, så vi generer hverdagen mindst muligt.
  • Vi er bredt repræsenteret på de offentlige indkøbsaftaler, så du kan foretage dit køb herigennem.

Vil du vide mere om vores Primary Learning løsninger?

Kontakt os og hør, hvordan vi kan hjælpe.
Tlf. +45 75 62 24 00
Eller skriv til os

Se vores Primary Learning katalog her.